Menu

Undervisere

Marie HaxthausenCand. Musicae

Marie Haxthausen er daglig leder og underviser hos MusMik. Herudover har hun undervist de studerende på musikkonservatoriet (DKDM) i musikpædagogik. Hun er konservatorieuddannet musikpædagog med 18 års erfaring som underviser i børne- og baby musik/rytmik. Marie står desuden for MusMiks projekter med efteruddannelse af blandt andet børnehave og vuggestuepædagoger og har herudover afholdt børnerytmik workshop for Mestersangerne, Copenhagen Operafestival.

MusMik og Marie har som del i et større projekt, stået for efteruddannelse hos adskillige vuggestuer i Gentofte Kommune og efteruddannelse for børnehaven Spiren i Brabrand. Her med særlig fokus på integration af anden generations indvandrerbørn. Hun har desuden stået for MusMik arrangementer på Københavns-, Frederiksberg- og Gentofte Hovedbibliotek samt for Kulturhavn.

Amalie BenzonCand. Musicae

Amalie Benzon er konservatorieuddannet musikpædagog og har undervist i rytmik og musikalsk legestue de sidste 11 år. Til dagligt underviser hun også i sang, klaver og guitar. Amalie er uddannet danser og har undervist børn og voksne i dans og bevægelse de sidste 16 år. Herudover har Amalie en kirkesangeruddannelse fra Kirkemusikskolen. Hun har boet i Cuba, Brasilien og Spanien, hvor hun i længere perioder har studeret musik, dans og kultur.

Rosa Olander Købke

Rosa Olander Købke har en bachelor som Almen Musiklærer (AM) fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM). Her har hun studeret rytmisk sang og haft musikpædagogik som hovedfag med fokus på at undervise børn i musikalsk leg, instrumentlære og teori. Rosa underviser også elever i sang, cello og klaver, samt større hold i sammenspil og sangskrivning.

Ved siden af sit pædagogiske virke er Rosa også udøvende musiker, både som sanger, i sit eget projekt, og som cellist for andre artister, f.eks Gobs hvor de bl.a. har spillet udsolgt Store Vega.

Aktuelle og kommende hold

Se ledige pladser her og tilmeld dit barn allerede i dag!

Gå til MusMik holdoversigt

Giv et gavekort til MusMik

Den perfekte gave til de helt små og deres forældre!

Et gavekort til MusMik er en både underholdende og sjov gave – men også en gave for livet, der positivt vil påvirke barnets fantasi, motoriske evner, balance og musikalitet.

Læs mere om gavekort til MusMik